København har taget toppen af byggesagsbunken
Den 20. juni skal Teknik- og Miljøudvalget tage en række nye initiativer på byggesagsområdet til efterretning, der skal gøre det muligt for forvaltningen at få bugt med sagspuklen på byggesagsområdet i juli 2023, hvor de nationale servicemål også gennemsnitligt vil være overholdt for nye byggesager.
Teknik- og Miljøforvaltningen følger udviklingen på byggesagsområdet tæt og bruger en prognosemodel, udviklet af Deloitte, der gør det muligt at regne på, hvordan sagsbunken og sagsbehandlingstiden udvikler sig under forskellige forudsætninger.
Mere komplicerede byggesager
Den første prognose fra august 2021 pegede på, at sagspuklen ville være væk i foråret 2023, men det har vist sig, at en række af de forudsætninger, der lå til grund for den første prognose, har ændret sig.
Det har derfor været nødvendigt at opdatere prognosen med den nye viden. Det har bl.a. vist sig, at en stor del af byggesagerne er noget mere komplicerede og tidskrævende end først antaget, derudover har det været vanskeligt at rekruttere og fastholde erfarne byggesagsbehandlere.
Uacceptabelt lange sagsbehandlingstider
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) kalder sagsbehandlingstiderne uacceptabelt lange og understreger, at det er vigtigt at sikre budgetmidler til de nødvendige indsatser:
”Sagsbehandlingstiderne på byggesagsområdet er uacceptabelt lange, og vi er nødt til at reagere, når forudsætningerne ændrer sig og iværksætte de nødvendige indsatser, så vi kan få bugt med sagspuklen og overholde de nationale servicemål. Derfor håber jeg meget, at der er politisk opbakning til indsatsen i budgetforhandlingerne,” siger Line Barfod.
Den aktuelle sagsbunke på byggesagsområdet skyldes hovedsageligt overgangen til det nationale bygningsreglement BR 18, som både ansøgere og kommuner synes har været svært at navigere i. BR 18 har bl.a. gjort den enkelte byggeansøger ansvarlig for selv at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse.
Det har været stærkt medvirkende til, at der aktuelt er fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.
Flere initiativer på vej
Forvaltningen har allerede iværksat en lang række initiativer for at få nedbragt sagsbunken, bl.a. fasttrack af visse sagstyper, specialiserede teams – bl.a. på altanområdet og en styrket dialogindsats for at minimere sagsforlængende fejl i byggeansøgninger. Derudover tager en ekstern partner sig af dele af det sagsforberedende arbejde i nogle sager.
Og nu skal udvalget altså tage en række nye initiativer til efterretning.
Forvaltningen foreslår bl.a. at bygge videre på de gode erfaringer og lade den eksterne partner tage sig af det sagsforberedende arbejde i flere sager. Derudover vil forvaltningen indføre straksafklaring af ansøgninger i kategorien enfamiliehuse - det betyder, at ukomplicerede og fuldt oplyste sager vil blive færdigbehandlet indenfor fem uger.
Forvaltningen foreslår også at undersøge rekruttering af byggesagsbehandlere fra flere faggrupper og uddannelser og at indføre flere robotter, der kan forkorte sagsbehandlingstiden.
Hjælp fra robotter
I forvejen gør forvaltningen brug af to byggesagsrobotter Ændrea, der hurtigt kan finde nye oplysninger i et omfattende sagsmateriale og Byggebob, der kan oprette sager og rette fejl på indscannede dokumenter. Det sparer tid i sagsbehandlingen.
Herudover foreslår forvaltningen at indføre fasttrack af sager på socialområdet.
De foreslåede initiativer vil kræve en samlet budgetbevilling på 9,9 mio. kr. i 2023 og vil altså sammen med den eksisterende indsats betyde, at sagsbunken vil være afviklet i juli 2023, hvor de nationale servicemål – i gennemsnit - vil være overholdt for nye sager.
Afvikler større bunke sager
Overholdelsen af de nationale servicemål for nye sager vil i første omgang ikke slå ud i KL’s servicemålsstatistik. Det skyldes, at en sag først optræder i servicemålsstatikken, når den er afsluttet, og da forvaltningen afvikler en større bunke sager, vil de ældre sager trække den samlede sagsbehandlingstid op.
Forvaltningen holder nøje øje med, om initiativerne virker efter hensigten, eller om forudsætninger ændrer sig, så yderligere initiativer skal sættes i gang.